Sidste gang jeg skrev at vi ikke kunne besøge vores hytter i Lesna.
Nu har Mette givet os lov til at besøge vores hytter – i hvert fald nogen af os – det forholder sig nemlig sådan at man nu, hvis man opfylder disse forudsætninger, så er vejen banet til Lesna. Og så er HELE polen nu blevet gul i Udenrigsministeriets rejsevejledning.
Vær også opmærksom på transitreglerne gennem Tyskland. Jeg har “sakset” reglerne fra FDM. Der er sådan:
Transit gennem Tyskland
I følge UM må du gerne rejse i transit gennem Tyskland med bil. Når du rejser i transit med bil er du undtaget testkrav samt anmeldelse hos de tyske myndigheder. Du skal benytte den hurtigst mulige rute og undgå unødvendige stop. Du bør foretage din kørsel gennem Tyskland i dagtimerne, da der kan være restriktioner gennem visse områder fra kl. 22 til 05.
Se venligst udenrigsministeriets rejsevejledning inden du kører afsted eller kontakt din formand.
Begge dele forudsætter dog at man er færdigvaccineret eller har haft Corona. En god ide, er ud over coronapasset på telefonen også at medbringe passet i printet form.
Jeg har bedt Rorbach om at åbne for vandet så der er vand i hytterne og der er blevet lovet at der er vand i hytterne fra 1. juni.
Vi håber rigtig mange af jer nu tager turen ned i vores hytter så vi får så meget som muligt ud af den sidste tid der tilbage.
Rigtig god sommer.