Her vil vi først og fremmest fortælle hvilke steder i nærheden af Lesna der er værd at besøge, og der er rigtig mange forskellige og spændende steder og nogle af dem er nævnt her, men der er mange andre og har du et input til et sted, så lad os det vide.
Lesna er ”vores” by og her ses byens torv med de flotte gamle bygninger.

Slottet Czocha er et spændende sted, som ligger ca. 1,5 km fra hytterne. Slottet bruges nogle gange om året til rollespil. Herfra er der også adgang til en bådrundfart på søen, som ligger ved slottet. Søen grænser også helt op til jorden, hvor vores hytter ligger:

Kowary er byen hvor der ligger en uranmine, som bestemt er et besøg værd. Minen har også mange forskellige mineraler som kan ses i minen. Her er der guidede ture på både polsk/tysk og engelsk, hvis du er heldig. Husk de lange bukser og en trøje til turen, da der kun er ca. 8 grader i minen og rundvisningen tager ca. 45 minutter. Kowary ligger på vejen fra Jelena Gora til Karpacz, som er en bjergby på grænsen til Tjekkiet.

Miniaturepark
I Kowary ligger også en miniaturepark hvor man kan opleve rigtig mange af de steder du kender i forvejen som f. eks. slottet Czocha.
Gå selv på opdagelse på stedet hjemmeside og bliv inspireret: http://park-miniatur.com
Adressen på parken er:
Ul. Zamkowa 9
58-530 Kowary

Boleslawiec er byen med keramik. Byen ligger ca. 40 km fra Lesna, og der er der flere keramikfabrikker som f. eks. denne. Deres keramik kan også ses og købes flere steder i Danmark. Selve byen med torvet som midtpunkt er flot og bestemt et besøg værd.

Selve byen med torvet som midtpunkt er flot og bestemt et besøg værd.
Jelena Gora, som ligger ca. 40 km i østlig retning fra Lesna, finder du et utal af spændende butikker og en arkade med masser af rigtig gode spisesteder. En flot brostensbelagt gågade og endelig et gammeldags marked – før i tiden kunne man købe ALT, men i dag en markedet stort set reduceret til grønsager og tøj.

Karpacz ligger på grænsen til Tjekkiet. Her er der mange skilifter, som fører dig til toppen af bjergene, hvor du kan skue ud over Tjekkiet. I byen kan du også opleve en ægte norsk stavkirke. Byen er en turistby, hvor du kan købe alle de souvenirs, du måtte ønske.

Szklarska Poreba ligger også på grænsen til Tjekkiet og her kan du også køre med en lift op på toppen af bjergene og evt. gå ned (en fantastisk tur). Byen her er også en turistby og også her kan købes næsten alt af souvenirs – også krystal og rav og mange andre mineraler.

Fredskirkerne i Swidnica og Jawor.
Fredskirken i Swidnica ligger på den gamle protestantiske kirkegård uden for den ældste del af byen. Malerierne, der dækker væggene og loftet, beskriver Sankt Johannes’ visioner om dommedagen. De viser også menighedens mest prominente medlemmer, samt udsigten over lokale byer og huse.
Fredskirken i Jawor (ca. 30 kilometer fra Swidnica) er også rigt udsmykket med 180 malerier, der præsenterer scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt de forskellige familiers og lavs våbenskjolde.
Kirkerne skulle være helt enestående at besøge og ligger ca. 2 timers kørsel syd-sydøst for Lesna. Se linket her for yderligere oplysninger om kirkerne: https://www.polen.travel/dk/unesco-verdenskulturarv/fredskirkerne-i-jawor-og-swidnica-helligdomme-med-et-budskab/

Slottet Fürstenstein
Besøg Polens største historiske bygningsværk Fürstenstein som ligger smukt placeret i Waldenburg bjergene, omkranset af den store fredede Ksiaz landskabspark.
Har set en udsendelse i TV fra www.AnneVibekeRejser.dk hvor vi så slottet og området og efter denne uidsendelse at dømme er stedet bestemt et besøg værd. Der er en adresse på videoen som hedder: https://www.annevibekerejser.dk/tv/oplev-polens-stoerste-historiske-bygningsvaerk-fuerstenstein/
Slottet ligger i byen Walbrzych som er ca. 2 timers kørsel (ca. 100 km.) i øst-sydøstlig retning fra Lesna.

Skywalk
Her er alle tiders mulighed for at se den flotte by Świeradów-Zdrój fra oven. Tårnet skulle også være en oplevelse i sig selv. Se hjemmeside: https://www.visitskywalk.today/kontakt/
Świeradów-Zdrój ligger kun ca. 25 km. fra hytterne i retning mod Szklarska Poreba, så giv dig selv den oplevelse at se både byen og Skywalk.
Adressen på tårnet er:
Dąbrowskiego 6
59-850 Świeradów-Zdrój
