Vi, det vil sige Anders og undertegnede, kørte tirsdag i uge 33 afsted mod Lesna.
Turen gik fint bortset fra, når man har en GPS, så er det faktisk en god ide at gøre som den siger. Det glemte vi, med det resultat, vi holdt i kø i 3 timer kort før Berlinerring, så vi kom noget senere til Lesna end beregnet.
Vi havde fået lov at låne hytte 2 indtil lørdag, da vores egen var lejet ud og gæsterne i hytte 3 (Heinrich og Leni Haarbo samt moster) var så venlige at give os lov til at gå og lave de ting, vi havde planlagt.
Første dag gik med at finde ud af hvad vi manglede og indkøb af samme. Vi købte træ til reparation af den forreste terrasse – hele venstre side af terrassen har været pillet ned og det hele er malet. Vi købte et glaskeramisk komfur, som vi hentede fredag. Vi kiggede på
nye madrasser og nye stole til spisebordet 2 forskellige steder. Vi fik købt 6 nye stole, så nu kan man holde ud at sidde mere end en halv time ved bordet.

Madrasser fik vi ikke, da ingen af de 2 steder, vi besøgte havde madrasser som lagervare – der var min. 2 ugers
leveringstid!
Vi fik også målt op til nye gardiner og vi er allerede i gang med at fremskaffe et godt tilbud på dem.

Så skulle vi jo have nyt glas i vinduerne i hytten, de var bestilt hjemmefra, og var lovet til levering om torsdagen, men der kom ingen vinduer. Så rykkede vi for dem og de skulle så komme fredag, men nej der kom ingen vinduer! Vi rykkede igen og blev så lovet at de kom mandag morgen – og det gjorde de sgu. Så gik vi ellers i gang med at pille det gamle glas forsigtigt ud, da vi skulle genbruge listerne og så montere de nye – i alt 48 stk. så alle vinduer i underetagen er nu skiftet på nær 2, som bliver skiftet til næste år og så var vi ellers færdige til at returnere til Danmark torsdag morgen.
Turen blev forlænget med 2-3 dage fordi ruderne ikke kom som lovet, men resultatet er altså også blevet rigtig flot – synes vi da selv og vi kan godt være bekendt at vise hytten frem!

Udover – hvad vi fik lavet på hytten – havde vi også et møde med vores advokat for at høre, hvordan vores sag med Leliwa gik, for vi får mildest talt ikke rigtig nogen info fra hende og desværre må jeg konstatere, vi stadig ikke har hørt noget, vi kan bruge til noget!
Vi havde også et par møder med Leszek samt med en elektriker for at prøve at få styr på vores forbrug af strøm. Der gik meget tid med det hele og som heller ikke lige var på programmet.
Hjemturen gik fint for vi hørte efter hvad GPS`en sagde! Men pga. vejarbejde m.m. fik vi da set lidt af Tyskland, som vi ikke har set før, men UDEN at holde i kø.
Vi glæder os til at høre hvad vores andelshavere mener om hytten nu!