Praktiske oplysninger

Hytterne er beliggende i Lesna i det sydvestlige Polen ca. 50 km fra den polske grænseovergang i Zgorzelez. Der er ca. 900 km fra Århus til Lesna.

Den nøjagtige adresse på hytterne er:

Baworowo 100 A,    59-820 Lesna, Polen 

Hytternes beliggenhed er særdeles naturskøn. Der er skov, klipper og floden Kwisa, som er opstemmet ved vandkraftværket tæt ved hytterne, og den tilhørende sø udgør en dejlig oase for alle aldersgrupper.

Hytterne er A-huse bygget i træ, ca. 70 etagemeter – stue og køkken udgør ca. 44 kvm toilet og bad ca. 6 kvm og på 1. sal er der 2 soverum på hver ca. 10 kvm.

Der er 6 sovepladser i hver hytte med dyner og puder, men ideelt set er det mest optimalt for 4 personer, men en dobbelt sovesofa i stuen kan bruges.

Hytterne er udstyret med service til 6 personer, og der er mulighed for madlavning.

I køkkenet er der også brødrister, el-kande, ovn, glaskeramisk komfur, kaffemaskine og køleskab.

Medbring selv sengelinned, håndklæder, viskestykker/karklude, rengøringsmidler og toiletpapir samt kaffefiltre.

Hjemmeside for hytte 2 og 3