Vand og spildevand.

En opdatering på situationen omkring vand og spildevand.

Vi er desværre ikke kommet nærmere en løsning på vores problemer. Vores advokat har holdt møde med Rorbach og hans advokat, men uden at nå til en forståelse, idet Rorbach stadig mener at han har en guldåre i sin vandboring. Rorbach har iøvrigt udtalt at han kræver så stort et beløb som han gør, for de danske lejere har penge nok. Det siger vist alt om Rorbach.

Vi har også erfaret at Rorbach og hans firmaer er nødlidende idet han er sat under administration, d.v.s. det samme som han er under konkursbehandling og der er udpeget et kurator som det hedder i Polen. Vores advokat har holdt møde med denne kurator og Rorbach for måske ad denne vej at finde en løsning. Dette er endnu ikke sket idet Rorback stadig kræver 800 Pln. pr måned. Det svarer til ca. 18.000 kr. pr. år., men det er et fuldstændig urimeligt beløb som vi under ingen omstændigheder vil betale. I Danmark koster det ca. 5.000 kr. for et parcelhus der bruger 100 m3 vand om året.  Vi kender jo ikke vort nøjagtige vandforbrug i hytterne ( gætter på 50 -75 m3 om året ), så ud fra det forbrug så er det tyveri ved højlys dag som Rorbach prøver at lave.

Vi har derfor undersøgt hvad det vil koste at lave vores egen vandboring og spildevandstank.

Hvor langt der skal bores ned for at finde vand ved ingen, men der anslås 50 – 60 meter og hvis det holder, så er prisen ca. 25.000 Pln. og spildevand vil koste 8 – 10.000 Pln. I alt vil de så sige ca. 35 – 40.000 Pln eller ca. 75.000 kr.

Det nemmeste vil være en videreførelse af den løsning vi har i dag, med det forudsætter vi kan blive enig med Rorbach og at vi kan få en juridisk holdbar løsning med Rorbach.

Skal vi lave vores eget, så er der andre udfordringer med bl. a. hensyn til etableringsprisen, tømning af septictanken, vedligehold og sikkert andre ting, men så kan der til gengæld ikke komme en Rorbach og lukke for vandet.

Vi håber på en snarlig løsning og vender tilbage når der er nyt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *